Teny iditra tendre > tendrena (tendry)
Sokajin-teny matoantenin' ny iharana
Fanazavàna teny malagasy Kasihina amin' ny loharantsana: Notendreko ny sorony dia niherika izy
(zavamaneno fitendry) Kasihina mba hamoaka feo: Notendreny ilay gitara ka nangina daholo ny tao an-trano
Tondroin' ny lehibe na ny fanjakana hanao zavatra na hiasa amin' ny toerana iray: Tamin' ny 1972 izy no notendrena ho any Toamasina
Asiana mari-tsindrimpeo: Tokony hotendrena ny "a" faharoa amin' ny teny hoe "lalàna"
Ihinanana kely [1.1]
Haiendriteny 
Ny ankehitriny : tendrena, tendreko, tendrenao, tendreny, tendrentsika, tendrenay, tendrenareo, tendren', tendren-, tendrem-, tendre-
Ny lasa : notendrena, notendreko, notendrenao, notendreny, notendrentsika, notendrenay, notendrenareo, notendren', notendren-, notendrem-, notendre-
Ny hoavy : hotendrena, hotendreko, hotendrenao, hotendreny, hotendrentsika, hotendrenay, hotendrenareo, hotendren', hotendren-, hotendrem-, hotendre-
Filaza mandidy : tendreo
Ohabolana 

Fivaditsoratra 

tendre   
adiridiry
À tendre, qu'on tend [1.3]
ahenja
A raidir, tendre [1.68]
ebotse
Amortissement, état de ce qui est doux, mou, souple, tendre, rebondissement, ressort [1.68]
fanenjana
Ce qu’il faut raidir, la manière de tendre [1.3]
fihenjanana
L'action de raidir, de tendre, l’instrument [1.3]
herotrerony
Les plus jeunes, les plus tendres, se dit des gens, des animaux, des légumes tendres et verts [1.3#240]
jeune et tendre (se dit des personnes et des fruits, été.) [1.8]
Partie la plus jeune et la plus tendre d'un légume vert. Par exemple : [1.196]
leme
Etat de ce qui est doux, faible, mou, paralysé, souple, tendre [1.68]
maitso
tendre [1.3#420]
maleme
apathique, atonique, douillet, faible, mou, paralysé, fragile, lâche, détendu, tendre [1.68]
mampañenja
Faire raidir, tendre [1.68]
mampihenja
Raidir, tendre [1.68]
manenjana
raidir, tendre [1.3, 1.8, 1.13]
mihalemy
devenir mou, s’adoucir, devenir tendre [1.3]